Administrerende Direktør

til den erhvervsdrivende fond Copenhagen Film Festivals

Overordnet strategisk og forretningsmæssigt ansvar for paraply-organisation
Som administrerende direktør er dit fokus at udvikle vore festivals CPH:DOX, CPH PIX og BUSTER, samt at styrke partnerskabet med offentlige og private aktører.

Du har overfor Copenhagen Film Festivals' (CFF) bestyrelse det overordnede forretningsmæssige, økonomiske, planlægningsmæssige og indholdsmæssige ansvar for den daglige drift af CFF. Det er dit ansvar at sikre organisationens positive videreudvikling, at sikre ekstern profilering og synlighed samt at håndtere den daglige drift på overordnet niveau (P/L).

Som administrerende direktør er fokus, at:

I direkte reference har du 3 festivaldirektører, der har det kunstneriske og kreative ansvar for hver sin festival - herunder også udvikling af den enkelte festival inden for de rammer og regningslinier, der udstikkes af den administrerende direktør og CFF's bestyrelse. Alt i alt består organisationen af 22 medarbejdere og et antal frivillige.

Profil med solid erfaring, politisk fornemmelse og indsigt i filmbranchen
Vi leder efter en "go-getter" med en solid erfaring, der har erfaring med og lyst til ledelse. En person som har politisk fornemmelse, er handlekraftig, har overskud og er entusiastisk i sin stil. En, der elsker filmkulturen og som ved, at lønsomhed og kreativitet følges ad.

Din solide erfaring har du hentet fra film-, medie- eller underholdningsbranchen - det være sig film, TV, radio, festivals, events, trykte medier eller lign. relaterede brancher. Alternativt kan du også komme fra organisationsverdenen, hvor fundraising har været et væsentligt fokusområde. I hvert fald har du min. 10 års ledelseserfaring, hvor du har skullet stå på mål for det økonomiske (P/L) på organisations-, virksomheds-, divisionsniveau eller lign. Ligeledes har du erfaring med at repræsentere din organisation/virksomhed eksternt i forskellige sammenhænge / officielt regi. Du skal forvente ca. 20 rejsedage årligt.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være mangeartet, men det vil være at foretrække, hvis du har en samfundsvidenskabelig, erhvervsøkonomisk, eller juridisk uddannelse på kandidatniveau. En manglende uddannelsesmæssig baggrund kan opvejes af en solid ledelsesmæssig erfaring kombineret med en solid erhvervsmæssig erfaring som beskrevet ovenfor.

Ønsker du at gå om bord i denne unikke og udfordrende stilling skal du søge nu! Ansættelsen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group A/S. Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Anita Blinkenborg på 70 20 12 75. Alle henvendelser behandles fortroligt. Søg stillingen via www.compass.dk og vedhæft dit CV. Du skal være opmærksom på, at vi returnerer svar til den e-mail adresse, du har indtastet i skemaet.

Copenhagen Film Festivals, der blev etableret i 2008, er en erhvervsdrivende fond med det formål at drive filmfestivalerne CPH PIX (spillefilm), BUSTER (børne- og ungdomsfilm) og CPH:DOX (dokumentarfilm) samt DOX-BIO. Fondens 22 medarbejdere har til huse i København. Festivalernes overordnede formål er at sikre at et bredt publikum kan få adgang til at se et bredt udbud af kvalitetsfilm fra hele verden, som ellers ikke bliver vist i danske biografer, og at filmbranchen har gode platforme til at møde den internationale filmverden på og sikre finansiering og fortsat udvikling af danske film.